Referater fra forskellige møder, herunder årsmødet i Ribe

Fredag eftermiddag: Velkomst v/landsformanden Aase

Windeballe efterfulgt af foredrag ved museumsdirektøren for Sydvestjyske Museer Flemming Just, som fortalte om den kommende udvikling af museerne i hans dækningsområde. Placeringen af museerne er optimale for store fondsbevillinger, bl.a. fra Mærsk og Velux fondene, som begge har et ømt punkt for bevillinger til aktiviteter i Sønderjylland. Han fortalte om museernes formidling, arkæologiske forundersøgelser ved anlægsarbejder og kontakter til områdets skoler. Antallet af medarbejdere er på 45.

Om aftenen: Foredrag om fæstninger og byudvikling v/seniorforsker Jens Ole Christensen Tøjhusmuseet. I 1600 –tallet blev der udviklet et nyt dansk befæstningssystem, der dækkede hele det daværende danske monarki. København, Rendsburg og Christiania fik nøgleroller, men også andre byer i riget blev befæstet, med fæstningen Fredericia som et klassisk eksempel. Det hele var en ændring fra middelalderen, hvor alle byer var befæstningspligtige. Det hele skyldtes nye militære midler, som krævede langt stærkere befæstninger. Fæstningsplanen fra 1646 gik i sin helhed ud på at sikre søvejen fra Holsten til Norge.

Lørdag formiddag: Busudflugt til Zeppelin- & Garnisonsmuseum Tønder. Her fik vi en guided rundvisning i et nyindrettet museum fra 2010 indeholdende en utrolig mængde ting og genstande fra luftskibshavnen, som det daværende tyske rige havde i Tønder i tidsrummet 1914 – 1918. Udstillede genstande, info-tavler og billeder informerer på enestående måde de besøgende om alt vedrørende luftskibene, om de mennesker der styrede dem og deres farlige missioner. I museet og det omliggende terræn vidner originalobjekter om rekognosceringsflyvninger og luftkampe under 1’ verdenskrig. På vej tilbage til Ribe gjorde bussen holdt i en skov syd for Skærbæk, hvor vi besøgte en af de store 32-mands bunkere, som stadigvæk eksisterer i Sikringsstilling Nord – en tysk befæstningslinje i Sønderjylland, som strakte sig fra Østersøen til Vadehavet.

Lørdag efter frokost: Foredrag v/Dan Obling, lokalhistoriker og næstformand i Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord. Forsvarsstillingen skulle forhindre et eventuelt engelsk angreb på det tyske kejserrige nordfra. Stillingen bestod af mere end 900 anlæg – bunkere, kanonbatterier, veje, jernbaner m.m. Efter genforeningen blev størstedelen af stillingen fjernet ved sprængning af det danske militær. En mindre del af anlæggene undgik at blive ødelagt, og nogle af dem er der i dag adgang til. De største kanonbatterier var bestykket med 24 cm kanoner med en rækkevidde på 16 km og var etableret 10 km bag linjen. Kulturstyrelsen har totalfredet sikringsstillingen i 2014 – 2016. Man kan stadig se 30 – 40 bunkere af forskellig størrelse.

Lørdag eftermiddag: Byvandring i Ribes historiske bymidte v/lokal guide. Ribe er jo Danmarks ældste by ”år 704 -710” og har en særdeles stor og synlig domkirke, men også en mængde velbevarede huse, hvoraf mange har været udsat for store stormfloder med op til godt 6m over daglig vande. Efter den sidste stormflod i 1911 færdigbyggede man et dige i 1912. Byen har ikke siden været oversvømmet ved en stormflod.

Lørdag sidst på eftermiddagen: Generalforsamling og foreningsorientering. Beretning ved fmd. Aase Windeballe, som konstaterede at DLF var i god gænge og flere nye lokalforeninger havde indmeldt sig i årets løb. Hjemmesiden er endelig blevet renoveret ved webmaster Flemming Bruun. Foreningen ser gerne mange flere ansøgninger til udgivelse af lokalhistoriske publikationer. Kasserer Flemming Bruun aflagde regnskab og konstaterede, at 2017 havde givet et stort overskud på 65.868,50 kr. Budgettet for 2018 viste et overskud på 34.000 kr. Kontingentet for kommende år blev fastlagt uforandret. Under valg til bestyrelsen m.v. blev der rokeret lidt om. Kursusleder Helge Torm, Sorø afgik og blev valgt til suppleant og foreningens sekretær. Ole Koefoed Nielsen, Skanderborg afgik og blev valgt som suppleant. Nuværende suppleanter Erik Christensen, Frederikshavn og Erik Nøhr, Viby Sjælland indtrådte i stedet med Erik Christensen som kommende kursusleder ved fremtidige årsmøder.

Lørdag aften festmiddag: efterfulgt af causeri v/Arne Fogt, Gladsaxe ”Grevinden af Bagsværd” (1870 – 1914), det var en fortælling om en helt usædvanlig kvindeskæbne ”Angelica Pierri”, som blev gift med den ene hovedrige mand efter den anden og hvis liv endte tragisk, da hun giftede sig af kærlighed, men stort set mistede alle sine arvede penge (på den tid en af Danmarks rigeste kvinder). Hun endte med at tage sit eget liv som 44 årig i den pantelåner forretning, hun havde købt for sine sidste penge.

Søndag formiddag: Foredrag v/lektor Niels Ulrik Kampmann Hansen ”Københavns land og søbefæstning fra 1886 – 1922 – dengang og nu”. Da Københavns historiske volde blev nedlagt som fæstningsværk i 1857, var byen i praksis uden reelt forsvar. Efter mange års tovtrækkeri lykkedes det at få bygget en betonfæstning i en ring 10-15 km fra byen. Den bestod af Vestvolden, en række forter og batterier samt et oversvømmelsessystem mod nord. Under 1. verdenskrig forstærkedes fæstningen, men efter krigen blev den nedlagt. De enorme udgifter til etablering af Vestvolden blev finansieret ved provisoriske anlægslove uden om folketinget under Estrup, men med Landstingets godkendelse. Sikringsstyrken, som var indkaldt under 1. verdenskrig, var på 80.000 mand, heraf var de 60.000 mand placeret omkring København, idet man havde opgivet at forsvare Jylland ved en evt. invasion fra syd. I de senere år er dele af landbefæstningen gravet frem og restaureret.

Søndag formiddag 2. foredrag: Museumsinspektør Chrestina Dahl ”Musealisering af Atlantvolden”. Langs den jyske vestkyst ligger talrige betonbygninger. Det er bunkere, der som tomme skaller udgør resterne af Hitlers Atlanterhavsvold. Efter befrielsen i 1945 forsøgte man at fjerne bunkerne, men det var ikke så lige til, så mange blev bare tildækket med jord ”ude af øje – ude af sind”. Med tiden kom en del bunkere igen til syne, og flere bunkerområder på strækningen er blevet omdannet til museer, hvor Atlantvoldens historie kan formidles. En god start på formidlingen var, at nogle af Olsen Banden filmene var henlagt til området. Åbningen af Bunkermuseum Hansholm i 1979 og dele af Bangsbo Fort i 2005 og her på det sidste, Tirpitz Museet i Blåvand har øget interessen voldsomt for Atlantvolden.

Referent: Sv. Aage Kejlskov Jørgensen

Tempelkrog Nord

Formålet er at reducere kvælstofbelastningen af Tempelkrogen. Der er tale om ialt 76 ha, som i øjeblikket ejes af Landbrugsstyrelsen. Når projektet er afsluttet, bliver visse arealer sat i udbud. Projektet er støttet med 75 % af EU og 25 % af staten. Når arbejderne er gennemført, bliver hele området et §3 område med alt, hvad det medfører.

 Følgende arbejder skal indledes:

• Der lukkes for pumpen i den lille pumpestation.
• Åerne (Truelsbæk og Elverdamsåen) føres tilbage til et mere naturligt forløb.

Elverdamsåen vil blive forlænget med 626 m. og Truelsbæk med 1112 m.

• Dræn kappes og der laves banketter omkring den sø, der opstår.

Det øverste lag gennemgødsket landbrugsjord graves væk. Overskudsjorden kan bl.a. bruges til at tilkaste strækninger af den regulerede Elverdamså. Der skabes der tre langstrakte småsøer, som skal kunne tage drænvand.

Lejre Kommune overtager slusen, som nu ejes af  lodsejernes Pumpelaug. 

Dæmningen skal bevares og vedligeholdes. Fordeling: 90% af Vejdirektoratet, 4 % af Lejre Kommune og 6% af Holbæk Kommune.

På Lejresiden ligger den fredede Maglesten eller Lommesten. Den indgår i fredningen af Ryegård. Man kan komme dertil til fods eller på cykel ad Isefjordsstien. Stenen kommer formentlig til at ligge i vandet igen.

Den lille pumpestation (røde mursten 2-3 m2), der ligger på Holbæk kommunes side, skal rives ned, hvis der ikke kan findes en fornuftig anvendelse og et lag eller en interessegruppe, der vil stå for vedligeholdelse. Forslag: lille fugleobservationspost.

Anlæg af stier m.m. kan ikke finansieres indenfor de bevilgede beløb. Da projektet også har et turistmæssigt potentiale, opfordrede man til, at der blev søgt penge til stier m.m. fra kommunernes turistmidler. Adgang til området ad Isefjordstien eller Asserholmvej.

Marina Wijngaard

Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnens CVR nummer: 30640640