Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen
Tobiassøen
Når man går fra Damholtshus ned mod Aastrup, ligger Tobiassøen på højre side af vejen. Der er efterhånden i folkemunde skabt en historie om en særling ved navnet Tobias, som jævnligt skulle have truet med at kaste sig i søen. Det er muligt at der har eksisteret en sådan person, men han har næppe lagt navn til søen.
Lis Gertrud Kildsig udgav en udførlig undersøgelse, hvori hun beskrev møllerne ved Elverdammen. (Arkivet ligger inde med et eksemplar). Hun stedfæstede to møller på Tveden. Overdams- og Nederdamsmøllen. (Tvedevang hørte under Kvarmløse og Fristrup)
I 1662 betegnes Overdamsmøllen som øde. Mølleværket er væk. Nederdamsmøllen derimod er intakt med to kværne. Den blev nedlagt inden 1700, rimeligvis på grund af vandtilførselsproblemer. 'Vandet op dæmmes inden møllen ved en 48 alen (30 m.) lang dæmning og har et temmelig højt fald, men der kan ikke opdæmmes mere på 24 timer, end der skal bruges til kværnens drift på 4 timer. Der kan kun køres med en kværn ad gangen.' (Kildsig, s. 38). Det har ikke været nogen særlig udbytterig mølle.
Den sidste møller på Nederdamsmøllen hed Tobias Almis. Mon han ved forsøg på at forbedre vandtilførslen er kommet til at lægge navn til søen? Senere blev han møller på Jydstrup Mølle.
Sporene efter de gamle møller er ved at forsvinde. I princippet er de fredede, men fredning er ikke nødvendigvis ensbetydende med bevarelse.
Hvad betyder Tølløse?
Den sidste, derhar publiceret en artikel om stednavnet Tølløse er nu afdøde BentJørgensen, Professor emeritus ved Institut for Nordiske Studier ogSprogvidenskab.
(Namn och Bygd, 95.2007).
Han henviser til sted- og marknavne på historiske kort og matrikelkort, og Roskildebispens Jordebog.
I gamle dokumenter kunne Tølløse staves på flere måder: Tøllesa, Thølløsæ, Thelese,Tøløsæ, Thøløse m.m.
Han påpeger også et marknavn syd for Vinstrup, som i en taksationsforretning fra 1792 kaldesTøleknøse og på et kort fra 1858 er indtegnet Tølerne. Han henviser endvidere til det sydsjællandske stednavn Tul og marknavne Bre Tulle.
Bent Jørgensen arbejdede sig frem til, at første led skal føres tilbage til et ord, svarende til gammeldansk *thyl - en topografisk betegnelse for 'noget svulmende, noget hævet'.
Det synes at være meget rammende for vore omgivelser - og navnlig 'Grynterne'.
Tølerne indtegnet på et kort fra 1858
(Kilde: Bent Jørgensens artikel i Namn och Bygd
Hvad betyder ....
Fledskoven
Navnet kommer af begrebet 'i fled' - dvs. ifællesskab. Fledskoven var i gamle tider en skov, hvor bønderne fra de omliggende landsbyer kunne hente ved og brænde, lade deres svin søge olden og lade kvæg gå til skovgræsning. Det var et område, som ingen og alle ejede.
Langdysse i Fledskoven (foto MAW)
Tempelkrogen
Lidt om navne
Isefjorden - gammel skriftform Isæfyorth i Rydaarbogen og Isafjǫrδr i Knytlingasaga. Det refererer måske til Isøre, en gammel handelsplads ved indløbet til fjorden, hvor kongevalgene foregik. Navnet forsvandt i 1300-tallet. Ør(e) -gruset strandbred. Isøre – gruset strandbred, hvor is ophober sig ved indløbet til fjorden. Der er (endnu) ikke fundet belæg for, at ise skulle være et gammelt ord for marsvin.
Munkholm har fået navn efter det lille kloster, som fandtes på øen indtil Reformationen. Sorø Kloster og senere Ringsted Kloster ejede flere gårde i Vinderup, og holmen har sikkert hørt med. Munkene har muligvis stået for færgefart til Langtved. Der er fundet en del teglklædte grave, og ved kraftigt højvande/storm
kan der stadigvæk blive friskyllet gravrester. Holmen var ubeboet
En ny ø?
efter Reformationen, og først i 1828 blev der igen opført et hus. I 1912 blev fæstekontrakten ophævet, beboerne blev nødt til at flytte, og den opdyrkede jord blev tilplantet med træer. Holmen blev frivilligt fredet i 1955. På holmen er der en stensat brønd, som efter sagnet angiver stedet hvor en munk blev dræbt af bønder fra Arnakke.
Selve navnet Tempelkrogen synes at gå tilbage til Reformationen. En lille gruppe trofaste katolikker og de fordrevne munke fra Munkholm skulle have bygget et lille trækapel (et tempel), hvor der blev læst messe. Det ville Roskildebispen ikke finde sig i, det papistiske kapel blev nedbrændt og munkene blev definitivt fordrevet. En anden tolkning er, at der i Eriksholms rokokohave har stået et ’tempel’ (lysthus). Navnet går igen i Tempelhuse, en gruppe småhuse, der hørte til godset.
Asserholm (middelalderens ”Asholm” = ”en naturlig langstrakt bakke på en strandeng”) Asserholm Voldsted har ligget strategisk ved Tempelkrog. Voldstedet fremstår i dag nærmest som en bakke i landskabet, og i 1896 fremkom der ved gravning murstrækninger af munkesten på et lag af kampesten.
På Marsvinholmene blev marsvin drevet i land og slagtet. I Isefjordsområdet fortsatte marsvinejagten helt til 1945. Marsvinet blev fredet i Danmark i 1967.
Ølholm = nu en svag forhøjning i landskabet nordvest for Ådalegården. Forleddet ’øl’ er næppe afledt af ’øl’, men snarere af dyrenavn: f.eks. øthlæ – firben.
_________________________________