Mellem Møllevej og den store parkeringsplads i Tølløse ligger en gammel sti, som nu går under navnet Jomfrustien. Den har lige fået et tykt lag perlegrus, som man i hvert fald ikke kan cykle på eller bruge, når man går med rollator. Men sådan er det. 

Hvor gammel er den sti? Formodentlig er den en rest af den gamle sti mellem Kvarmløse og Tølløse Gård. En del af gårdene i Kvarmløse var fæstegårde under Tølløse gård og hørte til Tølløse sogn!

På sidste oplysningsmøde om projektet for Mostgrunden blev der forelagt et forslag fra arkitekterne Kullegaard om nedlæggelse af stien og erstatte den med en adgangsvej til 4 12,5 m høje bygninger.

Forlydender om 'Hindbærvejen' og Tøndevejen har deres oprindelse i de oprindelige industribygninger på den gamle Mostjord. 

Det var ikke officielle veje, men som det fremgår af billederne betegnelser for kørselsvejene til fabriksområdet. Det var jo praktisk med et navn, når man skulle vejvise en ny chauffør på det store område.

Den med ’Kør bare bagom bygningen..’ Fint, men hvilken af de mange bygninger.

I øvrigt lå der en stribe nyttehaver langs med Jomfrustien.Der blev der bygget noget, der ligner en stribe garager? Nu er alt væk.

Måske var det en ide at få navnet Vald. Olsens Fabriker Grundlagt 1907 igen på gavlen ud til Tølløsevej til minde om den gamle iværksætter?

Med udgangspunkt fra skovfogedhuset (i kilderne kaldet Nederskovhuset) kan man følge trampestien i Tysinge Enge. Men man kan også vælge at komme ad vejen fra Nr. Eskilstrup eller fra Kr. Eskilstrup, hvor der også er sat skilt ved vejen. To steder har Lokalhistorisk Forening opsat en tavle med oplysninger og angivelse af ruten. Kommunen planlægger opsætning af miljøinfoskilte.

Folder over turen Tysinge mose stien kan ses her:

Fra skovfogedhuset kommer man bl.a. forbi den gamle malkeplads, hvor køerne fra Tølløse Slot blev drevet sammen morgen og aften. Malkekonerne gik eller blev kørt derhen i hestevogn. Godset havde i 1800-tallet et stort 'hollænderi' - et mejeri, som blev drevet efter hollandsk forbillede. I Avlsgårdens stalde var der plads til 150 køer. En stor del af Tysingen blev dengang brugt til enggræsning og høstet. Det område, som kaldes Nederskoven, er gammel fredskov, mens dyrehaven kun omfattede ca. 1/3 del af det vi nu betegner som Dyrehaven. Det var formentlig Johann de Neergaard, der lod indhegne den første dyrehave i forbindelse med sin 'modernisering' af slottet. Derved kunne han holde styr på vildtet til spisekammeret.

Resten af arealet henlå først som marker, senere som overdrev og tilsidst som skov. Anlæg af dyrehaver var meget 'in' blandt godsejerne i den periode. Der findes mange skove med det navn.

Nederskoven og Dyrehaven har typisk været produktionsskove. Men nu har Holbæk Kommune, der ejer skovene, indhegnet Dyrehaven og indført skovgræsning. Der er foretaget rydning,

Gedestien fik for snart to år siden et fint infoskilt ved trappen.  Der er nu fortov hele vejen til trappen, så man ikke længere skal gå i rabatten. Og trappen er renset og istandsat.

Og hvad mere er: stien er blevet meget bedre. Faktisk bedre end den har været i mange år. Mon det skyldes hyppigt brug i disse coronatider? Under alle omstændigheder: Tak til lodsejerne, som ikke har pløjet helt hen til kanten af deres mark, men har efterladt en pæn bred stribe jord til at gå på. 

En rundtur med udgangspunkt i Kvarmløse ad Gedestien, derefter til højre og til højre igen ad Sadelmagervej kan anbefales. På hjørnet af Sadelmagervej og Hjertebjergvej ved Kvarmløsegård ligger det gamle voldsted, som sandsynligvis har været forløberen til Aastrup. Der er en lille tavle med oplysninger om voldstedet. 

I anledning af temaet for Arkivernes Dag 2018  'Smukkesteder i den gamle Tølløse Kommune' har Lokalhistorisk Forening udarbejdet en folder om naturoplevelser med forslag til vandreture omkringTølløse.

Brochuren kan fås på biblioteket.

Mere udførlige beskrivelser af de forskellige steder følger herunder:

Gedestien eller Hovstien er en historisk sti, som fører fra Kvarmløse til Aastrup. Stien er markeret efter Kvarmløsevej 66 med en bro og en trappe. Navnet Hovstien går tilbage til den tid, hvor fæstebønderne fra Kvarmløse skulle udføre hoveriarbejde på Aastrup.  Den fører delvis langs med en stensat rende, som kan have været stedet for et par skvatmøller i middelalderen. I folkemunde kaldes den Gedestien fra dengang Aastrups vægter holdt den fri for bevoksning ved at tøjre sine geder der, og det er det navn Aastrup nu foretrækker. 

Stiens gamle tracé kan i hvert fald spores tilbage til 1789, men den er sikkert ældre. Endnu er der beboere i Tølløse, som kan huske den som en grussti, hvor man kunne køre på cykel og den var bred nok til en barnevogn.  Da stien i halvfemserne var ved at forfalde, gjorde Lokalhistorisk Forening og Grundejerforeningerne en indsats for at få den bevaret som den historiske og landskabsmæssige perle den er. I 2007 blev den genetableret som en trampesti, som nu følger de gamle markskel, og delvis følger den oprindelige sti, som lå på et stendige og stadigvæk kan skimtes i bevoksningen. Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen har i dialog med Det

Det er i øjeblikket muligt at gå hele vejen rundt om det nye vådområde. Det er en tur på ca 5,5 km.

Projektet Tempelkrog Nord er nu afsluttet og området bliver et §3 område med alt, hvad det medfører. Det historiske navn Tempelkrogen, som går tilbage til Reformationen, bliver bevaret.

Formålet med projekterne Syd og Nord er at reducere kvælstofbelastningen af Isefjorden. Der er tale om ialt 76 ha, som i øjeblikket for Tempelkrog Nords vedkommende ejes af Landbrugsstyrelsen. Visse arealer bliver sat i udbud. Projektet er støttet med 75 % af EU, 20 % af staten og resten af de to kommuner.

Der er indledt naturfredningsprocedure for området. Allerede nu kan man konstatere, at fuglene har taget området til sig. Også havørrederne har fundet vej til de nye gydepladser, som er indrettet i den nye Truelsbæk.

Der er to spor i landskabet i den nærmeste omegn. Spor i landskabet er et projekt, hvor flere parter samarbejder. Sporene er markeret ved pæle med grønt skilt med gule pile, og der er folderkasser, som giver orientering.

Sporet ved Hestemøllegård (det historiske navn er Heslemølle - hessel=hassel) er et privat spor. Det følger Røde Kilde, som i realiteten er en række kilder, som til sammen leverer 2,5-3 kubikmeter vand pr minut året rundt. Der er en udsigtsplatform med bord og bænke, hvorfra man kan nyde udsigten over Elverdamsdalen.

Vandet fra Røde Kilde har leveret energi til fire vandmøller. Heslemølle, Fristrup Vandmølle, Sømølle og som den sidste Elverdamsmøllen ved Roskildevejen. Her kan man endnu se spor af vandrenden og en akvædukt. Desuden er der en gammel amtsskelsten og en vejpligtsten samt den smukke fredede Kragebro fra 1791.

 Folder over turen kan ses her:

Maglesø er et stort og meget dybt dødishul midt i de Midtsjællandske Alper. Rundturen omkring Maglesø er noget udfordrende. Der er en parkeringsplads ved det tidligere, nu desværre lukkede traktørsted på Maglesøvej. Bruger man den gamle  hævdvundne sti foran traktørstedet, kan det give anledning til protest fra stedets ejere. Trappen fra parkeringspladsen kan bestemt ikke anbefales for gangbesværede. Ca 150 m efter traktørstedet er der på højre side af vejen endnu en parkeringsplads. Herfra kan man vælge at klatre op til toppen af Mørkemosebjerg (105 m). Desværre skærmer bevoksning for en del af den smukke udsigt. På venstre side af vejen er der også en sti, som fører ned til Panorama-stien, som fører rundt om et område, som nu er udlagt til overdrev.  Overdrev (oprindeligt oredrifft = græsning på udyrket område) er betegnelsen for et fælles græsningsareal på ca 700 tdr land, hvor det var kvæget, der holdt bevoksningen nede. Traktørstedet blev oprindeligt i 1800-tallet bygget til kvægrøgteren. En del af det gamle Grøntved Overdrev er nu skov. Greven på Tølløsegaard iværksatte en storstilet skovrejsning i 1880'erne. Indsatsen gav beskæftigelse til en del af godsets husmænd, som blev aflønnet

I skovene ved Brorfelde er der gode brede stier. Skoven er inddelt i Rummet ved Sophienholm, Fledskoven og Nyrup skov.

Man kan gå hele vejen rundt med start på vejen til Brorfelde, hvor der er plads til parkering t.h. i skoven ved et træskur. Så er det bare med at følge den brede sti. Skoven rummer flere storstensgrave, men de er ikke så lette at finde, og de er ikke altid markeret på kortet. Den mest overraskende er nok den i Nyrupskoven, som har en indskrift fra historisk tid. Det er et citat fra digtet Stærkodder af C. Henriksen Pram: O venlige grav i din skygge bor fred den tavse beboer af verden ey veed. Hvem der har tilladt sig at lave denne indskrift, vides ikke, men den er dog fra før 1937, året for fredning af samtlige oldtidsgrave. Da den del af skoven hørte under Løvenborg, mener man, at den skyldige bør søges der. 

Til sidst skal man dreje til højre mod det, der kaldtes Røde Leds Hus, hvor man kommer ud af skoven på vej mod Brorfelde by. Herfra er der en pragtfuld udsigt over markerne ved Brorfelde og hen til Observatoriet.

Fra Stestrup Bjerg er der en storslået udsigt over landskabet. 

Fra Stestrup følger man vejen til Stestrup Bjerg og efter et par km er der en grusvej t.h., som fører til selve bjerget. 'Bjerget' er 102 m højt. Arealet er privatejet, og det højeste punkt er markeret med en sten og et par bænke.

Stestrup er en fin landsby med flere velbevarede gårde og huse. Bag det nedlagte mejeri ligger en stor jættestue, der vidner om bosættelse i området allerede i Bondestenalderen. 

En økse af rensdyrtak, dateret til slutningen af istiden, fortæller, at der har færdedes jægere i området.